Tilbage

Aalborg Minimarina - Kultur og fritid

Springeren er navnet på det maritime oplevelsescenter ved lystbådehavnen i Aalborg. Stedet er kendt for en række udstillinger af skibe samt sjove aktiviteter. I sammen kategori som sidstnævnte har Lund & Staun bygget et FSC®-certificeret bassin til fjernstyrede både samt tilhørende borde og bænke.

I foråret 2017 åbnede det maritime oplevelsescenter i Aalborg, kaldet Springeren, en ny aktivitet for børn og voksne. I det nye bassin kan man sejle med fjernstyrede både, og samtidigt kan madpakken nydes ved de tilhørende borde og bænke.

Lund & Staun har stået for den samlede opgave, der i øvrigt er udført som FSC-certificeret byggeri. Bassinet, der kan rumme 25.000 l vand, består af en betonkerne, beklædt med tropisk træ af typen Cumaru. De tilhørende borde og bænke, der er fremstillet på Lund & Stauns snedkerværksted, er ligeledes af Cumaru.

Projektet, som bærer navnet ”Aalborg Minimarina”, er støttet af fondsmidler fra Spar Nord Fonden, Mærsk Fonden, Lauritzen Fonden samt Aalborg Kommune.

Hos Lund & Staun modtog vi vores FSC-certifikat i begyndelsen af 2016, og projektet hos Springeren er det fjerde certificerede bygger, vi opfører. I et FSC-certificeret byggeri stammer alt træet fra ansvarlig skovdrift, hvor der tages hånd om både dyr op mennesker. Lund & Staun kan findes i FSC-systemet under licenskoden FSC®-C127979 samt NC-COC-024305.
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2017
Arbejdsopgave Nybyg
Entreprisetype Totalentreprise
Bygherre Springeren Maritimt Oplevelsescenter