Tilbage

Arbejdermuseet for Eternitten - Kultur og fritid

For Lund & Staun, der har lagt tusindvis af tagplader, var det en ære at deltage i opførelsen af arbejdermuseet for Eternitten. Fra det rå udtryk sendes tankerne tilbage på Aalborgs fortid som støvet industriby, og den enkle installation er opført i mindet – på godt og ondt – om eternitproduktionens betydning for den nordjyske hovedstad.

Museet, som er åbent døgnet rundt, er indrettet i en gammel silo fra den nu hedengangne eternitfabrik i Aalborg. Mens ungdomsboliger og supermarkeder rejser sig på den gamle fabriksgrund, står tiden nærmest stille, når man går indenfor i det, der uden tvivl et af Danmarks mindste museer.

Inde i siloen finder man en installation, bestående af en faststøbt stålform, der gennem tiden er blevet anvendt i produktionen af de bølgede tagplader, som alle kender fra danske parcelhuse og industrihaller. Her har Lund & Staun både udført støbearbejdet og lavet den tilhørende runde træbænk, som tilbyder de besøgende et kort hvil i det historiske rum.

Arbejdet blev udført i samarbejde med Arne B. Schade, som er en af de to initiativtagere til værket. Læs også om:
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2015
Arbejdsopgave Nybyg
Entreprisetype Fagentreprise