Tilbage

Esprit og CC Christensen - Butikker

I 2013 flyttede Esprit-butikken i Aalborg fra sin egen bygning ind i samme bygning som den traditionsrige herretøjsbutik, CC Christensen. Lund & Staun stod for det omfattende flyttearbejde, som også involverede en større ombygning af den nye fælles butik.

Den nye butik strækker sig i dag over tre etager, hvor Esprit har til huse i kælder-etagen. Mange ting fra den oprindelige Esprit-butik – blandt andet den store disk – er blevet flyttet med, men også flere nye elementer er kommet til.

Blandt de nye tiltag er væggen bag disken, som Lund & Staun har lavet ved at lime bøgetræsstave op i et tredimensionelt mønster. Dette element optræder i øvrigt gennem hele butikken, hvor både bagvægge og søjler er blevet inddækket. Et andet vigtigt element er de murrede bagvægge, hvor skaller af kampesten giver et rustikt look som modspil til træ-stavene.

De mange løsninger er blevet til gennem en løbende dialog mellem Lund & Staun og kunden. Læs også om:
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2013
Arbejdsopgave Ombygning
Entreprisetype Tømrer- og murer-entreprise