Tilbage

Nørresundby Apotek - Butikker

I 2017 flyttede Nørresundby Apotek til nye lokaler. Flytningen var kun fra den ene til den anden side af byens torv, men der er alligevel sket rigtigt meget. Lund & Staun har nemlig udført en gennemgribende renovering af både lokaler og facade.

Før renoveringen var den gamle bygning slidt efter mange år i centrum af byens handelsliv. Samtidigt havde smårenoveringer og ændringer efterladt facaden med tydelige tegn fra tidens tand.

I dag fremstår både facade og butik som lyse og imødekommende med et ensartet udtryk. Facaden på hele ejendommen er således pudset om, ligesom vinduer og døre er skiftet. På taget er den gamle eternit udskiftet med en ny tagpap-løsning, ligesom der er foretaget reparationer og udskiftninger af både spær og lægter.

Indenfor har Lund & Staun udført nye gulve og lofter i både butik og baglokaler. Samtidigt er der fjernet bærende vægge og lavet ændringer i etagedækket for at gøre plads til reoler på lageret.

Opgaven blev udført som hovedentreprise, og det er naturligvis Lund & Stauns egne svende, der har udført tømrer-arbejdet. Læs også om:
Fakta
By Nørresundby
Færdiggjort 2017
Arbejdsopgave Renovering
Entreprisetype Hovedentreprise