Tilbage

Ombygning af villa - Private hjem

Selvom man som husejer er godt tilfreds med sin bolig, kan man alligevel gå med en lille liste over ting, man gerne vil have ændret. Hvis man samtidigt vælger at få huset energioptimeret med blandt andet nye vinduer, kan man både øge værdien af boligen og opnå en langt højere komfort i hverdagen.

Den eksisterende tilbygning på den aalborgensiske villa blev energioptimeret med både nye vinduer og ny tagkonstruktion. Samtidigt blev facaden opgraderet med en smuk beklædning bestående af egetræslister, monteret på sort overflade. For at binde de nye træ-flader sammen blev der valgt en robust løsning med inddækninger i zink.

Foruden, at resultatet er en lysere og flottere tilbygning, som giver langt højere glæde i hverdagen, er villaen nu fremtidssikret med både et mere eksklusivt look og en bedre energiprofil. Læs også om:
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2012
Arbejdsopgave Ombygning
Entreprisetype Tømrer-entreprise