Tilbage

Tilbygning med udestue - Private hjem

Denne udestue ser måske lille ud udefra, men indefra er den både lys og rummelig. Den er en del af en tilbygning, som også omfatter et kælderrum under stuen, som har givet en meget bedre udnyttelse af et eksisterende badeværelse.

En tilbygning med et grundareal på kun 11m2 lyder måske ikke af meget. Men hvis pladsen er udnyttet godt, kan det give et ganske stort løft til huset. Denne tilbygning ligger i Aalborg, og den består af en udestue samt en udvidelse af det eksisterende badeværelse i kælderen. I forlængelse af opgaven blev der desuden foretaget en modernisering af den øvrige del af det gamle badeværelse.

Tilbygningen er udført med stor respekt for de eksisterende forhold, så både udformning og materialevalg passer med det gamle hus. Som en detalje er vinduesåbningerne eksempelvis lavet med et ’stik” i toppen i stedet for en traditionel vandret overligger, ligesom der er anvendt zink til inddækningerne over og mellem vinduerne.

De store vinduer i udestuen sørger både for et godt lysindfald og for, at huset åbner sig meget mere op mod haven.

Lund & Staun udførte tilbygningen i totalentreprise i 2015, og Lund & Stauns egne svende stod både for murer- og tømrer-arbejdet. Læs også om:
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2015
Arbejdsopgave Tilbygning
Entreprisetype Totalentreprise