Tilbage

Træterrasse - Private hjem

Denne træterrasse er udført af hårdttræ af typen cumaru, som blandt andet er kendetegnet ved smuk tekstur og lang holdbarhed. Terrassen er FSC®-certificeret, hvilket betyder, at træet kommer fra ansvarlig skovdrift.

Med sine 50 m2 er denne træterrasse stor nok til både at danne ramme om en hyggelig grillaften med vennerne og afslappende dage i haven for hele familien.

Terrassen er opført i cumaru, som er en træart, der stammer fra Syd- og Centralamerika. Foruden, at cumaru har en god holdbarhed i det danske klima, har denne træart en flot struktur, som giver overfladen et levende udtryk. Samtidigt varierer gløden en smule fra bræt til bræt, hvilket blot understreget, at der er tale om et naturmateriale.

Hvis træet olieres regelmæssigt, vil det beholde sin rødbrune glød, mens det uden oliering patinerer til en flot sølvgrå. På denne terrasse er brædderne rillede, men cumaru lægges også ofte med en helt glat overflade.

Træ fra ansvarlig skovdrift

Alt træet, som er anvendt til terrassen, er FSC®-certificeret, og det kommer dermed fra dokumenteret ansvarlig skovdrift. Dette betyder blandt andet, at der i de syd- og Centralamerikanske skove, hvor det har vokset, er blevet taget hånd om både dyreliv, miljø og skovens arbejdere.

I 2016 fik Lund & Staun som den første entreprenør i Danmark en FSC-certificering, hvilket betyder, at terrassen har status som FSC-certificeret byggeri. Lund & Staun kan findes i FSC-systemet under licenskoden FSC®-C127979 samt NC-COC-024305. Læs også om:
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2017
Arbejdsopgave Nybyg
Entreprisetype Tømrer-entreprise