Bæredygtig DGNB-certificeret renovering på Sødisbakke i Mariager

01/05/17

Opgaven, der både rummer renovering og nybyggeri, er Lund & Stauns andet DGNB-certificerede byggeri.

Lund & Staun har gennemført en omfattende renovering samt en tilbygning til Bygning C på Region Nordjyllands botilbud, Sødisbakke. Byggeriet er opført efter strenge krav til bæredygtighed, og i 2017 modtog det en sølvmedaljer som den første DGNB-certificerede renovering i Danmark.

Sødisbakkes bygning C Bygningen rummer blandt andet lejligheder, fællesrum, festsal og personalefaciliteter. Renoveringsdelen strakte sig over 3.130 m2, mens udvidelsen er på sammenlagt 354 m2.

DGNB-certificeret bæredygtigt byggeri

Den kombinerede renovering og tilbygning er opført som bæredygtigt byggeri, og det er den første DGNB-certificerede renovering i Danmark. DGNB handler om det brede fokus på bæredygtighed, fordi både ”hård” teknik, bløde værdier og økonomi vægtes. Et byggeri vurderes altså på kriterier inden for miljø, økonomi, det sociale, teknik og proces, og alt efter scoren kan der opnås sølv, guld eller platin.

Foruden Lund & Staun er projektet udført af det aalborgensiske arkitektfirma, Arkinord, samt Rambøll, der både var ingeniørrådgiver og DGNB-auditor. Som totalentreprenør har Lund & Staun stået for den samlede byggeledelse af alle faggrupper, ligesom tømrer- og murer-arbejdet er udført af Lund & Stauns egne svende.

Lund & Staun også på vej med sit tredje DGNB-byggeri

Hos Lund & Staun har vi tidligere opført det DGNB-certificerede Sundhedshus Pandrup, og vi er naturligvis glade for, at certificeringen på Sødisbakke er i hus. Samtidigt ser vi frem til endnu mere bæredygtigt byggeri.  I øjeblikket arbejder vi således i Aalborgs Karolinelund med opførelsen af en børnehave på 700 m2 som 2020-byggeri og til DGNB-platin. Dette projekt, som dermed bliver det tredje DGNB-byggeri fra Lund & Staun, står klar til efteråret.

Gå til nyhedsoversigten