Lund & Staun støttede op om FSC®-ugen 2017!

04/04/17

FSC handler om træ fra ansvarlig skovdrift, og i uge 14 satte en lang række virksomheder fokus på det.

I 2016 opnåede vi hos Lund & Staun at blive Danmarks første FSC-certificerede entreprenør. Det er vi naturligvis utroligt stolte af, og i løbet af det seneste år har vi afleveret tre FSC-certificerede byggerier.

I uge 14 stod en lang række FSC-certificerede virksomheder sammen om at sætte fokus på vigtigheden af at støtte op om FSC-mærket og ansvarlig skovdrift. FSC-ugen er et årligt tilbagevendende arrangement, som har kørt i en årrække. Det er anden gang, Lund & Staun er med, og da træ er en meget vigtig råvare i byggebranchen, er vi naturligvis glade for muligheden for at sætte fokus på ansvarlig skovdrift.

Ansvarlig skovdrift betyder blandt andet, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og skovens arbejdere får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn. Alle kan bruge FSC-træ i et byggeprojekt, men som certificeret entreprenør er man underlagt en uafhængig tredjepartskontrol, hvor virksomhedens procedure for håndteringen af det bæredygtige træ gås efter.

Gå til nyhedsoversigten