Historien om Lund & Staun

Lund & Staun blev grundlagt i 1997 som tømrer- og snedkerfirma af Michael Lund og Henrik Staun. Allerede fra starten var formålet at være ”til nytte og gavn”.

I den første tid beskæftigede firmaet kun de to grundlæggere - der kom dog hurtigt flere folk til, og i dag beskæftiger Lund & Staun ca. 75 medarbejdere. Firmaet er desuden blevet udbygget med blandt andet murerafdeling, konstruktionsafdeling, energivejleder og fast bemandet værksted.

Lund & Stauns hovedkvarter ligger i dag strategisk godt placeret tæt ved motorvejen ved Svenstrup, syd for Aalborg. Dermed kan Lund & Staun løse opgaver i hele Aalborg-området såvel som i Støvring og Skørping.

Læs også:

Milepæle i Lund & Stauns historie

1997 Michael Lund og Henrik Staun grundlægger tømrer- og snedkerfirmaet ”Lund & Staun”, som drives fra privatadresserne. Grundlaget er ”hver mand sine opgaver” med plads til altid at klare den lille opgave hos ”hr. og fru Jensen”.
1998 Lund & Staun opkøber et mindre tømrer-firma inklusiv opgaver og medarbejdere. En af tømrer-svendene fra det opkøbte firma fortsætter som tømrer hos Lund & Staun frem til sin pension i 2014.
1999 Lund & Staun samler aktiviteterne i nyopkøbte lokaler på Tjelevej i Sønderholm, som bliver firmaets nye base.
2001 Lund & Staun vinder sin første »Gazelle« i Dagbladet Børsens årlige opgørelse over firmaer i vækst.
2002 Lund & Staun modtager sin anden »Gazelle«.
2003 Der opkøbes en mindre murer-forretning, så Lund & Staun nu også kan løse murer-opgaver. Samme år udvides tømrer-værkstedet i Sønderholm, som herefter bliver hjemsted for op mod 50 medarbejdere. Lund & Staun får tildelt sin tredje »Børsen-Gazelle« på tre år.
2004 Lund & Staun viser, at et tømrer-værksted kan bruges til andet og mere end tømrer-opgaver. Der inviteres til erhvervskonference med deltagelse af blandt andre landets videnskabsminister.
2005 Entrepriseleder René Boye optages i firmaet, der samtidig omdannes til aktieselskab. René Boye er firmaets daglige bindeled mellem arbejdspladsernes »formænd« og firmaets administration.
2006 Lund & Staun modtager sin femte »Børsen-Gazelle« på seks år.
2007 Lund & Staun flytter i nyt domicil på Jellingvej i Svenstrup og vinder sin sjette Gazelle-pris på syv år.
2010 Lund & Staun overtager Tostrup Tømrer- og Snedkerforretning A/S og når op på 70 medarbejdere.
2011 Lund & Staun opkøber tømrer-firmaet Kusk & Kongsbak i Aabybro og murer-firmaet Preben Sørensen i Støvring. Samtidigt runder Lund & Staun 75 medarbejdere.
2013 Efter en byggeperiode på ét år afleverer Lund & Staun Sundhedshus Pandrup til Region Nordjylland. Byggeriet er et af de første, der opnår en dansk bæredygtighedscertificering efter DGNB.
2015 Det nye Femhøje Stadion i Hjørring står færdigt som "Danmarks mest bæredygtige stadion". Projektet, som er opført i totalentreprise, er Lund & Stauns første byggeri efter passivhus-princppet. Byggeriet indeholder desuden elementer fra DGNB-systemet.
2016 Lund & Staun opnår som det første danske entreprenørfirma en FSC®-certificering, så vi nu kan aflevere byggeopgaver med dokumentation for, at træet kommer fra bæredygtig skovdrift. Lund & Staun kan findes i FSC-systemet under licenskoden FSC®-C127979 samt NC-COC-024305.
2017 Lund & Staun får certifikat på sit andet DGNB-byggeri; denne gang ved bygning C på Sødisbakke i Mariager. Byggeriet, som tildeles en sølvmedalje, opnår samtidigt at blive det første DGNB-certificerde renoveringsprojekt i Danmark.


Henrik Staun i bilen foran Lund & Stauns første værksted i Sønderholm ved Nibe.
Servicevogne foran Lund & Stauns første kontor og værksted i Sønderholm ved Nibe.
Michael Lund og Henrik Staun modtager virksomhedens fjerde Gazelle-pris fra Børsen.
Michael Lund og Henrik Staun med Lund & Stauns fjerde Gazelle-pris.
René Boye optages i Lund & Stauns ejerkreds.
René Boye optages i ejerkredsen i 2005. Her sammen med Michael Lund.
Lund & Stauns hovedkvarter i Svenstrup, syd for Aalborg.
I 2007 flyttede Lund & Staun i nye lokaler på Jellingvej i Svenstrup. Her fotograferet i 2010.
I 2015 stillede hele virksomheden op til et "familiebillede" foran lokalerne i Svenstrup.