Tilbage

Villarenovering på Constancevej - Private hjem

En renovering kan både give nyt liv til en gammel bygning og forøge værdien betragteligt. Da Lund & Staun arbejdede på villaen på Constancevej i Aalborg, handlede det særligt om finish og samspillet mellem nyt og gammelt.

Når en ældre villa skal renoveres, er det ikke kun den rent byggetekniske kvalitet af arbejdet, der er afgørende for, om arbejdet forøger værdien af boligen. Også den afsluttende finish og respekten for villaens klassiske udtryk er vigtige elementer.

Så da det viste sig, at det var nødvendigt at udskifte flere af de gamle træpaneler under vinduer og foran radiatorer, valgte Lund & Staun at specialfremstille nye paneler på sit eget værksted. De nye paneler fremstår i dag som tro kopier af de gamle, så der ikke er noget synligt skel mellem gammelt og nyt.

En anden vigtig del af opgaven var renoveringen af murværket og den gamle facade. Denne blev naturligvis udført med stor respekt for de mange klassiske detaljer, ligesom de nye vinduer blev udvalgt til at matche arkitekturen.

Alt i alt fremstår villaen i dag som en respektfuld opdatering af en af det centrale Aalborgs gamle villaer. Læs også om:
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2013
Arbejdsopgave Renovering
Entreprisetype Fagentreprise