Tilbage

Udestue af aluminium og glas - Private hjem

En udestue er en god løsning, når man ønsker at ”bringe haven indenfor” og forlænge den tid af året, hvor man kan sidde ude. Denne udestue, som Lund & Staun byggede i 2016, består af aluminiumsprofiler med termoruder samt skydedøre, så man kan åbne op mod haven.

Udestuen, som er på ca. 14m2, hviler på en ny sokkel, og den er bygget, så de gamle betonfliser fungerer som gulv. Der er anvendt hvidlakerede aluminiumsprofiler, og termoruderne er af sikkerhedsglas, som ikke giver skarpe kanter, hvis uheldet skulle være ude under en fodboldkamp i haven!
De indbyggede skydedøre gør, at udestuen kan åbnes mod haven om sommeren. I den kolde del af året sørger taget af termoplast for at holde på varmen, så havesæsonen forlænges.

Udestuen er bygget sammen med huset, så der fx er taget højde for, at regnvandet bliver afledt fra taget. Men der er stadig tale om en løsning, der er adskilt fra huset med en yderdør, så man ikke behøver at spekulere på opvarmning og opfyldelse af energikrav.

Lund & Staun udførte både tømrer- og murer-arbejdet. Læs også om:
Fakta
By Aalborg
Færdiggjort 2016
Arbejdsopgave Nybyg
Entreprisetype Tømrer- og murer-entreprise