Åbning af Østerå – etape 2

ByAalborg
Færdiggjort2018
ArbejdsopgaveNybyg
EntrepriseformTømrerentreprise
BygherreA. Enggaard
Download som PDF

Åbning af Østerå – etape 2

Østerå udspringer ved Støvring, hvor den løber nordpå til Limfjorden. Gennem mere end 100 år har den passeret under Aalborg gennem et rørsystem, men lidt efter lidt vil den blive fritlagt til fordel for både miljø og byliv.

I 2008 besluttede Aalborg Byråd, at Østerå, som siden 1800-tallet har løbet i et rørsystem under byen, skal fritlægges. De første etaper ligger ved Musikhuskvarteret, som foruden Musikkens Hus tæller en række nye boligbyggerier. De øvrige etaper ligger blandt andet i Karolinelund samt på Godsbanearealet.

Foruden, at fritlægningen af åen vil være et aktiv for bylivet, er den en vigtig del af den fremtidige klimasikring af byen. Dette skyldes, at åen i fremtiden vil fungere som afvandingskanal ved skybrud.

På projektets anden etape har Lund & Staun udført tømrerarbejdet, som består i etableringen af et trappeplateau ned mod åen samt en række bænke, der er integreret i betonopbygningen.

Træet er af arten azobé – også kendt som jerntræ – der er en robust træart, som ofte anvendes ved havnebyggerier. Azobé vokser i Afrika, og til dette projekt er der anvendt træ fra FSC®-certificeret ansvarlig skovdrift, som blandt andet sikrer, at der er taget hånd om dyre- og plantelivet i skoven.