100 elever fra 7. klasse på Gug Skole i Aalborg hørte om bæredygtigt byggeri

I forbindelse med en emneuge om "Bæredygtighed i Virkeligheden" hørte de 100 elever om bæredygtighed i byggebranchen og om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed hos Lund & Staun.

I oktober 2018 havde vi fornøjelsen af et besøg fra 100 elever fra 7. årgang på Gug Skole i Aalborg. Heldigvis har vi et stort værksted med tilhørende lager, hvor der er plads til, at vi fra tid til anden kan invitere større grupper indenfor.

Eleverne hørte vores salgsdirektør, Henrik Staun, fortælle om bæredygtigt byggeri. Det handlede blandt andet om DGNB-certificeret byggeri og om, hvorfor det er vigtigt at vælge FSC®-træ.

Det var tydeligt, at eleverne allerede vidste meget om bæredygtighed, og der var mange skarpe spørgsmål om blandt andet økonomien i bæredygtighed samt om privatkundernes holdning til bæredygtighed.

Bæredygtighed i virkeligheden

Eleverne fra Gug Skole besøgte Lund & Staun som en del af Aalborg Kommunes undervisningsforløb i bæredygtighed, kaldet Bæredygtighed i Virkeligheden.

Bæredygtighed i Virkeligheden er et skræddersyet forløb, der er blevet til i samarbejde med Netværk for Bæredygtig Erhverv, NordDanmark (NBE). På forløbet sættes der fokus på miljø- og klimaudfordringerne, og eleverne bliver inspireret til at være en del af løsningen. Lund & Staun har været medlem af NBE gennem de seneste år.

Undervisningen i bæredygtighed vil blandt andet handle om emner som cirkulær økonomi, genanvendelse, social bæredygtighed, vedvarende energi, ressourceeffektivitet og regnvandsløsninger. Som en del af forløbet vil eleverne besøge en virksomhed i NBE, som bidrager til at skabe et bæredygtigt Aalborg. Udover Lund & Staun, er AKKC, Aalborg Havn og DGE blandt virksomhederne.

Læs mere om Bæredygtighed i Virkeligheden på Aalborg Kommunes hjemmeside.

Samarbejde om bæredygtigt byggeri

Hos Lund & Staun mener vi, at den bæredygtige udvikling i byggebranchen er et brancheansvar. Derfor deltager vi gerne aktivt, og vi mener, at samarbejde og erfaringsudveksling er vejen frem.

Foruden Bæredygtighed i Virkeligheden har vi fx deltaget i debatten på bæredygtighedsmessen Building Green i København og Oslo, ligesom vi ved flere lejligheder har været med på Aalborg Kommunes bæredygtighedsfestival.

Hos Lund & Staun mener vi, at den bæredygtige udvikling i byggebranchen er et fælles ansvar.

Vores salgsdirektør, Henrik Staun, har over årene holdt oplæg om vores praktiske erfaringer med bæredygtighed hos blandt andet erhvervsforeninger, på temamøder og ved konferencer. Vi deltager desuden i det Interreg-støttede projekt Green Building A-Z i samarbejde med blandt andre Aalborg Kommune, Tech College Aalborg UCN samt en række norske og svenske kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om bæredygtigt byggeri hos Lund & Staun.