Tilbage

Prinses Juliana -

Ombygning af gamle træskibe kan være vanskeligt – alt er så at sige skævt, og der er mange rundinger og detaljer. En sådan opgave kræver sin tømrer, og når skibet samtidigt rummer en af Aalborgs mest populære gourmetrestauranter – med fuldt booket kalender – stilles der også store krav til tidsplanen.

Skibet "Prinses Juliana" blev bygget i Holland i 1931, og indtil 1969 fungerede det som skoleskib. Det er derfor et skib med en begivenhedsrig historie og mange detaljer, som skulle efterlignes nøje for ikke at ødelægge skibets oprindelige udtryk.

For at løse opgaven udførte Lund & Staun blandt andet specialfremstillet beklædning og vinduer i mahogni. Foruden den skarpe styring af byggeriet var Lund & Stauns snedkerværksted derfor et vigtigt element gennem hele processen. For at udføre opgaven uden at flytte skibet blev der desuden anvendt en pram, som fungerede som "flydende stillads". Læs også om:
Fakta
ByAalborg
Færdiggjort2011
ArbejdsopgaveOmbygning
EntreprisetypeTømrer-entreprise