Trædæk på Østre Havn

ByAalborg
Færdiggjort2016
ArbejdsopgaveNybyg
EntrepriseformTømrerentreprise
BygherreA. Enggaard
Download som PDF

Trædæk på Østre Havn

Østre Havn er blandt de steder i Aalborg, som har undergået en forvandling fra tung industri til et levende område med boliger, kontorer og caféer. Trædækket, som Lund & Staun opførte i 2016, bringer livet lidt tætter på vandet.

Trædækket ved Østre Havn i Aalborg er et oplagt sted til en pause for de mange mennesker, der dagligt lægger vejen forbi.Det ca. 100m lange trædæk løber langs kajen tæt på blandt andet Musikkens Hus og Utzon Centeret ved et område, som i øvrigt også byder på en kabeldreven wakeboard-bane. Foruden fyrretræ er der anvendt de to tropiske træsorter, cumaru og azobe. Sidstnævnte kaldes også ”jerntræ”, og da det som navnet antyder er meget robust, anvendes det ofte til havnebyggeri, mens cumaru er en træsort, der ofte bliver brugt til terrassebrædder.

I forbindelse med træet skal det desuden nævnes, at projektet er Lund & Stauns første FSC®-certificerede byggeprojekt (FSC®-C127979), hvilket betyder, at alt det anvendte træ stammer fra bæredygtig skovdrift. At træet er bæredygtigt betyder blandt andet, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at skovens arbejdere får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

Lund & Staun udførte opgaven som en tømrerentreprise med A. Enggaard som bygherre og totalentreprenør. Vores dygtige tømrersvende er som altid garanter for, at den håndværksmæssige kvalitet er i top!