Arendal i Norge lagde rammer til partnermøde i Green Building A-Z

04/06/18

Mødet i det EU-støttede projekt handlede blandt andet om bæredygtige udbudskrav i Danmark, Norge og Sverige.

I den sidste uge i maj var der igen partnermøde i Green Building A-Z, og denne gang var det i Arendal i Norge. Projektet er støttet af EU gennem Interreg-midler, og formålet er at bane vejen for mere bæredygtigt og energivenligt offentligt byggeri. Et vigtigt element er at fremme erfaringsudveksling på tværs af Danmark, Norge og Sverige.

De kommunale partnere i projektet er Aalborg Kommune, Aust-Agder Fylkeskommune (N), Lidköping Kommun (SE) og Kungälvs Kommun (SE). På mødet handlede det blandt andet om, hvordan kommunerne hver især indarbejder krav til bæredygtighed i totalentreprise-udbud.

Efter en række spændende oplæg og en god diskussion tager vi dén vigtige lærling med tilbage, at de kommunale bæredygtighedskrav og udfordringer har mange fællestræk på tværs af landene. Dermed er der også gode muligheder for at lære af hinanden og overføre erfaringer i Skandinavien.

For lund & Staun som virksomhed i projektet er det særligt interessant at blive klogere på, hvad der giver værdi for bygherre og på, hvad de kommunale bygherrer ser som de væsentligste udfordringer. På denne måde kan vi gennem samarbejdet blive bedre til at levere de bæredygtige løsninger, der giver mest værdi for bygherre.

Læs også:

Gå til nyhedsoversigten