Lund & Staun har afleveret sit første FSC®-certificerede byggeri

Tidligere på året modtog vi vores certificering, og nu har vi færdiggjort vores første FSC®-certificerede byggeri.

Træ-dækket løber langs kajen tæt på blandt andet Musikkens Hus og Utzon Centeret ved et område, der i øvrigt byder på en kabeldreven wakeboard-bane. Foruden fyrretræ er der anvendt de to tropiske træsorter, cumaru og azobe. Sidstnævnte kaldes også ”jerntræ”, og da det som navnet antyder er meget robust, anvendes det ofte til havnebyggeri, mens cumaru er en træsort, der tit ses som belægning på terrasser.

Alt det anvendte træ er FSC-certificeret, hvilket blandt andet betyder, at i skoven, hvor det kommer fra, bliver dyr og planteliv beskyttet, ligesom skovarbejderne får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

Hent pressemeddelelse fra 8. august 2016
Læs mere om bæredygtigt byggeri hos Lund & Staun