Renovering af 35 badeværelser for Nørresundby Boligselskab

08/11/17

Lund & Staun har netop færdiggjort en renovering af 35 badeværelser i Færgegården i Nørresundby.

Lund & Staun har netop færdiggjort renoveringen af 35 badeværelser i Færgegården, som er Nørresundby Boligselskabs afd. 02. Under byggeriet på sammenlagt 210 m2 var der ikke kun fokus på høj håndværksmæssig kvalitet; også den daglige kontakt til beboerne samt styring af blandt andet støv og støj var central.

Renoveringen indbefattede en total ombygning, hvor blandt andet en række af de gamle skillevægge blev brudt ned og genopbygget. Alle gulve og lofter er også nye, ligesom sanitet og el er lavet om.

For at sikre, at arbejdet på den fireetagers boligblok var til så lidt gene for beboerne som muligt, blev det udført i etaper, så hver beboer skulle genhuses i så kort tid som muligt. Der var naturligvis også fokus på minimering af støv og støj samt oprydning og håndteringen af byggeaffaldet.

Gå til nyhedsoversigten